Performative croquis undersøger kroppens `poetiske´ potentiale parallelt med musikkens gennem at sætte det skulpturelle croquis udtryk og det musiske udtryk ind i en poetisk fortælling, som performes nonverbalt gennem ekspressive bevægelser, danseelementer og ritualer. Lydlandskabet, som spilles live, er en blanding af improviseret soundscapes med cello og elektronik og mere klassiske former, der reflekterer over den transition der sker med kroppen under optrædelsen.
Forestillingerne inviterer publikum til at udforske de ofte undertrykte følelser, tanker og oplevelser, der bor dybt inde i os. Ved at afdække tabuer og sætte modsætninger op mod hinanden, udfordres konventionelle forestillinger om, hvad der er acceptabelt og normalt. Gennem symboler, ritualer og metaforer skabes der en poetisk dimension, der gør det muligt at udtrykke nuancer og kompleksiteter, som måske ikke kan fanges i ord alene. De stærke kontraster, understreger den dialektiske natur af den menneskelige erfaring.








Fotograf: Gaia Micatovich
